Alle indlæg af Michael

GF REFERAT FOR 2016

Download som PDF                                                                      10.05.2016.

Referat fra Generalforsamlingen i Grundejerforeningen Nordmarken, afholdt d. 26. marts 2016 kl.10.00 i “Læsø Spisehus”.

Ved Generalforsamlingen var i alt 74 tilstede .

Fra bestyrelsen var mødt: Morten Juhl (formand), Poul Christensen (kasserer), Birgitte Jepsen, Jens Erik Buch-Hansen, Peter Casparij (bestyrelsesmedlemmer).

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassererens fremlæggelse af regnskabet for 2015.
  4. Indkomne forslag fra medlemmer og/eller bestyrelsen.
  5. Godkendelse af budget for 2016, samt fastlæggelse af kontingent og indskud.
  6. Valg af kasserer og to bestyrelsesmedlemmer samt to bestyrelsessuppleanter.
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  8. Eventuelt.

Ad.1. Formanden bød velkommen, og foreslog som dirigent foreningens revisor Sven-Aage Sørensen, som blev valgt uden modkandidat. Han takkede for tilliden, og konstaterede at GF var lovlig varslet, og gav derefter ordet til formanden for årets beretning.

Ad.2 Formanden orienterede om de ny færgetakster, som giver sommerhusejerne rabat på person og biltaksten. Man skal anskaffe sig et ø-kort, og så kan man få rabatten. Man håber at bl.a. sommerhusejerne vil benytte deres huse på øen noget mere, det vil skabe mere liv og omsætning på øen, også udenfor højsæsonen. Foreningen har sammen med de andre sommerhus-grundejerforeninger, skrevet til Færgeselskabet flere gange og efterlyst initiativer. Så vi glæder os over tiltagene, som også giver billigere billetter til almindelige turister. Der er kommet et nyt bookingsystem, hvor man slås med lidt startproblemer.

Vores trappe til stranden kom op, og fungerer som den skal, og vi opfordrer til, at man ikke laver alternative stier ned igennem skrænten.

Fældningprojektet i fællesarealet imellem DSJ og POSTJ, er afsluttet, desværre blev det lidt for langvarigt, men tilsidst kom al kvaset væk. Den ene flismaskine var flyttet væk fra øen, så der var mangel på kapacitet.

Nu vil der blive forberedt fældning i fællesarealet imellem DSJ og BANSTV, som vi planlægger til den kommende vinterperiode. JØP har solgt alle deres huse og grunde på Banstensvejen, og de grunde som endte hos Financiel Stabilitet via en konkurs i et byggeselskab, er nu alle solgt.

Det vides ikke hvordan bredbåndmulighederne bliver fremover, men der håbes på fibermulighed på øen. Der skal hentes penge i forskellige puljer, og Læsø Kommune skal være med i projektet. Måske er der en afklaring sidst på året. Indtil da må man prøve at få en forbindelse via telefonkablerne og TDC. Der er også mulighed nogle steder for en forbindelse via BOXER. Bredbåndsforbindelse spiller en rolle ved udlejning af sommerhusene, beskæftigelsen på øen og ved andet ejendomssalg, så der håbes på en fibermulighed.

Man skal iøvrigt være klar over, at der til ALLE PARCELLER I VORES UDSTYKNING er ført telefonkabler frem til skel. TDC prøver fejlagtigt at bilde folk ind, at det koster 25.000 kr at få ført kabel frem til parcellen. Der har været 2 eksempler inden for det sidste år. Man har krav på at få en fast telefon ført ind til sit hus, for et fast rimeligt beløb, og så kan man jo bagefter opsige telefonen, bestille bredbånd over kobberledningerne, og derefter skifte til internettelefoni. Men startes der med en bestilling på bredbånd ført ind til huset, så skal man selv betale opgravningen ind til sit
hus. Man får en udmærket TV-forbindelse over bredbåndet.

Ved tømning af spildevand/toilet-tankene, skal man sørge for at få tømt uden for sæson. Rensninganlægget kan om sommeren ikke klare så meget ekstra, så man kan IKKE få tømt tankene om sommeren, fordi slamsugeren skal aflevere al “affaldet” i rensningsanlægget. Derfor anbefaler vi at få lavet et abonnement med slamsugeren, så han kommer fast f.eks. hvert andet år. Hvis huset udlejes og bruges meget, skal man måske have tømt hvert år. Der er nu kommet krav om, at de tunge betondæksler på tankene, skal byttes med lettere dæksler, de koster ca. 500 kr, og det skal man få skiftet, ellers tømmer de ikke tanken.

Grøfterne i hele området ser fine ud, men vi skal have fyldt huller i vejene flere steder. Det er nødvendige reparationer, men for at hastigheden holdes nede, skal vejene ikke være alt for gode, en holdning, som GF støttede.

Der var lidt debat om beretningen, hvor formanden uddybede forskellige punkter, og beretningen blev derefter godkendt.

Ad.3. Kassereren fremlagde regnskabet for 2015, som i store træk overholdt budgettet. Der var en lille fejl, fordi der var skrevet underskud—-i stedet for overskud—-det var en skrivefejl, vi har en udmærket økonomi, og regnskabet blev godkendt.

Ad 4. Ingen forslag.

Ad.5. Det forelagte budget blev godkendt, og der var ingen ændringer i kontingent og indskud.

Der er et reservebeløb i budgettet a.h.t. træfældning og vej/grøfter, det er ikke helt til at forudse, hvad der kan blive brug for.
Under budgettet nævnte formanden, at 2 grundejere i fælleskab har købt en ubebygget grund, imellem deres bebyggede parceller. Derefter havde de fået delt grunden i 2, og sammenlagt deres egen grund og den halve grund under samme matr. nr.
Den halve grund kan ikke selvstændig udmatrikuleres, da den er for lille, så det kommer ikke til at spille nogen rolle ved et evt. senere salg. Matr. nr. er nu pist væk, og foreningen omfatter nu 216 parceller, og ikke som før 217.

Ad. 6. Kasserer Poul Christensen, som har passet på foreningens penge siden foreningen start i 1981, vil gerne slutte. Han har for et stykke tid siden meddelt sin beslutning til bestyrelsen. Poul har gjort et stort perfekt arbejde igennem 35 år, og vi takker ham for dette. Kassereren er efter min mening den vigtigste post i en forening som vores, fordi der skal være orden i økonomien. Og det har der altid været. Vi takker for indsatsen.
Vi har i bestyrelsen kikket rundt, og fik øje på revisorsuppleant Jens Vasehus, som på sidste generalforsamling slog til lyd for, at der ikke skulle bruges for mange penge på vejene. Det fik os til at kontakte ham og forespørge om han ville kandidere til kasserervalg, og det ville han gerne.
Dirigenten foreslog herefter Jens Vasehus som kasserer, han blev valgt, og Peter Casparij og Birgitte Jepsen blev genvalgt til bestyrelsen.

Ad. 7. Der var genvalg til Ingelise og Herdis som bestyrelsessuppleanter.

Ad. 8. Formanden foreslog valg af revisor Sven- Aage Sørensen, som blev genvalgt. Formanden bad en person med lyst til at være revisorsuppleant melde sig——der blev stille, men så rakte Henrik Korsholm Larsen hånden i vejret, og han blev derefter valgt til revisorsuppleant.

Ad. 9. Under eventuelt var der et spørgsmål om, hvor skelpælene er. Der er 2 slags, jernpæle med et matr. nr.-skilt på, og hvide beton pæle kvadratiske ca. 6 x 6 cm.
De kan være svære at finde, trykket ned i jorden, men der står som regel en bag hvert telefonskab, midt for skabet ind mod grunden. Så kan man måle der ud fra. Det er pligtigt for sælger af en parcel, at sørge for at skelpælene er synlige. Det er der lovgivning for. Er der ikke anden mulighed, må man få fat i landmåleren fra Frederikshavn, men det koster at få ham over på øen.
En tidligere ejer, tilstede ved fuldmagt, spurgte hvorfor formanden ikke havde svaret ham på et brev han havde sendt.
Formanden sagde, at han svarede på alle relevante breve, men det tidligere medlem ville gerne vide, hvorfor han ikke havde svaret.
Formanden svarede at det omhandlede problem ikke eksisterede, da han modtog brevet.
Det var dog ikke nok for spørger, hvorefter formanden sagde, at når han fik et surt brev om noget, der allerede var løst på bedste måde, og da han samtidig ikke kunne sige præcist, hvornår al kvaset fra fældningerne var væk, brugte han ikke tid på den slags småting. Kvaset lå iøvrigt på foreningens jord, og ikke på det tidligere medlems jord.

Formanden oplyste, at næste års generalforsamling ville finde sted d.15 april 2017.

Dirigenten erklærede generalforsamlingen for afsluttet, og takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten for mødeledelsen.

Referent: Jens Erik Buch-Hansen
Dirigent: Sven- Aage Sørensen
Bestyrelsen: Morten Juhl, formand
Jens Vasehus, kasserer
Jens Erik Buch-Hansen
Peter Casparij
Birgitte Tornkvist Jepsen

GENERALFORSAMLINGS-INDKALDELSE 2016

GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN               8 . marts.2016.

v/Morten Juhl, formand
Kristianiagade 20. 1.sal.th.
DK-2100-København-Ø.

TIL MEDLEMMERNE AF GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN
.
DER INDBYDES TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

PÅSKELØRDAG D.26. MARTS . 2016 . KL. 10.00

Generalforsamlingen afholdes i ”LÆSØ SPISEHUS”
( tidl. HAVNECAFEEN), i Østerby Havn.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Kassererens fremlæggelse af regnskab for 2015 .

4. Indkomne forslag fra medlemmer og/eller bestyrelsen.

5. Godkendelse af budgettet for 2016 , samt fastlæggelse af kontingent og indskud.

6. Valg af kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

Med venlig hilsen

Morten Juhl

Da der vil være kaffe/the kringle, og undervejs et par snitter m. øl/vand , vil vi , a.h.t. køkkenet, sætte pris på tilmelding på. tlf.35438313 / 21269525 (formanden) eller på mail:

mortenjuhl(snabelA)webspeed.dk

GF Referat for 2015

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Nordmarken afholdt den 4. April 2015 i Læsø Spisehus, Østerby Havn.

Download referatet som PDF

Fra bestyrelsen var mødt: Morten Juhl(formand), Poul Christensen(kasserer), Birgitte Jepsen, Peter Casparij, Jens Erik Buch-Hansen(bestyrelsesmedlemmer).

Ved generalforsamlingen var 74 medlemmer tilstede.

Dagsorden efter lovene:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens fremlæggelse af regnskab for 2014
4. Indkomne forslag fra medlemmer og/eller bestyrelsen
5. Godkendelse af budget for 2015, samt kontingent/indskud
6. Valg af formand og 1 bestyrelsesmedlem
7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt

Ad.1. Formanden bød velkommen og forslog som dirigent foreningens revisor Sven-Aage Sørensen, som blev valgt, og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Ad.2. Formandens beretning.
Formanden beklagede at foreningens hjemmeside havde været ude af drift i 2 perioder, den var blevet hacket og smadret. Af hvem ved vi ikke, men den har måtte opbygges igen, i et andet program. Men indkaldelser til GF var kommet på til tiden.

Vores trappe til vandet er på vej. Det har været en yderst pinlig affære for myndighederne, med fejl på fejl, og vi var nødt til at acceptere en højere medbetaling, end vi havde fået mandat til af GF. Men da naturstyrelsen er vor nabo på stykket ned til vandet, har bestyrelsen valgt en stilfærdig dialog, og vi skal jo have en trappe til stranden. Tilladelserne er på vej, og vi forventer opførelse snarest. Det kan undre at en genopførelse af en trappe, bliver betragtet som en nyopførelse, fordi trappen er flyttet 72 m mod øst. Det forlængede ansøgningperioden med 7 måneder.

Der er blevet fældet i fællesarealet mellem D. S. J og PJ. Vi har aftalt at træ og kvas bliver fjernet inden Sct. Hans.

Bredbåndsprojektet på øen ligger lidt stille i øjeblikket, der ventes på hvorledes Læsø Kommune vil organisere sig. Men det er muligt at få en helt udmærket forbindelse via de telefonkabler, der er ført frem til alle parceller.

Grøfterne skal gennemgås og om nødvendigt oprenses.

Afhentnng af affald er ændret efter vores ønske, d.v.s. at perioden er rykket 2 uger, så sidste tømning er sidst i august.

Vi kikker på vejene, om der skal gøres nogen forbedringer. Vi opfordrer til, i forbindelse med ny/ombygninger, at håndværkerne får besked på, at skader på fællesvejene p.g.a. deres maskiner, skal udbedres. Ellers får grundejeren en regning fra foreningen.

De 7 sommerhusgrundejerforeninger lægger i fællesskab pres på Færgeselskabet, og vil derfor gerne høre om medlemmernes brug af de nuværende rabatkort.

Efter lidt debat blev formandens beretning godkendt. Kun 3 medlemmer havde købt rabatkortene med 1 års løbetid. 25 medllemmer mente, at de ville købe , hvis løbetiden blev ændret til 2 år. Der var bred enighed om, at vi ikke skal lave vejene alt for gode, så køres der for stærkt. Så lidt huller hist og her er OK.

Ad. 3. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Ad. 4. Bestyrelsen vil henvende sig til færgeselskabet, og fortælle om vores medlemmers interesse for at ændre på rabatmulighederne for sommerhusejere på øen.

Ad. 5. Budgettet blev godkendt.

Ad. 6. Morten Juhl og Jens Erik Buch-Hansen blev genvalgt.

Ad. 7. Genvalg af Ingelise og nyvalg af Herdis.

Ad. 8. Genvalg af Sven-Aage Sørensen og Jens Vasehus.

Ad. 9. Tømning af toilettankene skal helst ske udenfor sæson, ellers kan rensningsanlægget ikke klare det, så derfor bør man lave en aftale med Carl om tømning.

Herefter var vi igennem dagsordenen , og dirigenten takkede for for god ro og orden.

Formanden takkede dirigenten for hans gode ledelse af generalforsamlingen.

I 2016 ligger påskelørdag 26. marts, så det kan blive en kølig omgang.

Formanden bad afsluttende om, at man meddelte ændring i mailadresser. Bestyrelsen sender ind i mellem et nyhedsbrev ud, og så er det rart med et opdateret medlemsarkiv.

Jens Erik Buch-Hansen        Sven-Aage Sørensen
referent                                          dirigent

Generalforsamlingsindkaldelse 2015

GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN       19. Marts.2015.
v/Morten Juhl, formand
Kristianiagade 20.  1.sal.th.
DK-2100-København-Ø.

TIL MEDLEMMERNE AF GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN

DER INDBYDES TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING FOR 2015

PÅSKELØRDAG  D. 4. APRIL  KL. 10.00

GF  finder sted  i  ” LÆSØ SPISEHUS ”   (tidl. Havnecafeen)  som vi plejer, i  Østerby Havn.

DAGSORDEN:

  1.  Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kassererens fremlæggelse af regnskab for 2014  .
  4. Indkomne forslag fra medlemmer og/eller bestyrelsen.
  5. Godkendelse af budgettet for 2015 , samt fastlæggelse af kontingent og indskud.
  6. Valg af formand og 1 bestyrelsesmedlem.
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Vi byder på kaffe/the kringle, og undervejs et par snitter m. øl/vand ,  så derfor ville det være  rart med tilmelding på. tlf.35438313 / 21269525 (formanden) eller på mail: mortenjuhl(snabela)webspeed.dk ,

så der er bord/stole og føde til alle.

På gensyn       mvh   Morten Juhl

GF Referat for 2014

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Nordmarken afholdt den 19. April 2014  i Havnecafeen i Østerby Havn.

Download referatet som PDF

Fra  bestyrelsen var mødt: Morten Juhl(formand), Poul Christensen(kasserer), Birgitte Jepsen, Peter Casparij, Jens Erik Buch-Hansen(bestyrelsesmedlemmer).

Ved generalforsamlingen var  69 medlemmer tilstede.

Dagsorden efter lovene:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kassererens fremlæggelse af regnskab for 2013
  4. Indkomne forslag fra medlemmer og/eller bestyrelsen
  5. Godkendelse af budget for 2014, samt kontingent/indskud
  6. Valg af kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant
  9. Eventuelt

 

Ad.1. Formanden bød velkommen og som dirigent valgtes foreningens revisor Sven-Aage Sørensen, som konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Ad.2. Formandens beretning.

Vejen skal kikkes efter, og tromles et par steder, ellers er de fine, og der opfordres til stilfærdig kørsel.

Trappen for enden af Banstensvejen er retableret af NS (Naturstyrelsen)  efter stormen, der tog et stor stykke af klitten. Den helt nye trappe er rykket lidt mod vest, og er rigtig god.

Anderledes ser det ud ved den østlige trappe ud for Banstenen for enden af Jenses Jolle. Trappen er helt væk, og klitten helt lodret, så der må tænkes nyt. Vi har været i kontakt med NS (Naturstyrelsen), som i øjeblikket har en meget anstrængt økonomi bl.a. p.g.a stormen. Det kniber med midlerne, og NS lægger op til et samarbejde, læs: de vil have os til at betale til trappen. Helt grundlæggende er klitten og trappen Staten areal, og dermed NS, som skal udbedre skaderne. Bestyrelsen ville gerne have forsamlingens mandat, til at forhandle en fornuftig løsning på plads, så klitten ikke bliver ødelagt af alternative nedgange. Der blev diskuteret en del, og man enedes om at give bestyrelsen  mandat til et økonomisk tilskud med et max. Bestyrelsen finder det vigtigt, at det er et engangstilfælde, at vi ikke får ejerskab på trappen, og at NS står for fremtidig vedligeholdelse. Men det skal være et krav fra os, at trappen bliver lavet nu.

Efter Ejend. Selskabet 4.5.2004 A/S `konkurs, ligger 11 grunde  på Banstensvejen, i Finansiel Stabilitets regi, fordi de rydder op efter EBH banken. En tvangsauktion vedr. de 11 grunde, blev trukket tilbage, og grundene kan erhverves hos  FS. De sidst handlede tilsvarende grunde i  vores område kostede 110.000 kr. , der er dog ikke forudbetalt tilslutningsafgifter på Banstensvejen!

Formændene for de 7 sommerhusgrundejerforeninger på Læsø mødtes Skærtorsdag, hvor forskelligt af fælles interesse blev drøftet. Man enedes om at rette henvendelse til Færgeselskabet om rabatordningen som reelt er uden værdi for os, til kommunen vedr. affaldsafhentningen, og man diskuterede andre fællessager. Formanden ønskede forsamlingens accept af at bede Læsø Kommune rykke tømning af affald ved husene fra 5/6 til 15/8 hen til  1/7 til 31/8. Altså ikke udvide, men rykke 2 uger , fordi behovet er større i den periode. Det blev vedtaget.

Fra Læsø Kloakservice forelå et tilbud om et abonnement på tanktømning hvert andet år. Årsagen er, at det bliver svært og dyrere at få tømt i sommerperioden, de kommunale rensningsanlæg er overbelastede, så hvis tømningerne fordeles ud over året, kan kapaciteten bedre udnyttes. Hvis ikke tømningerne fordeles, så truer en kommunal pålagt årlig tømning, det kendes fra andre sommerhuskommuner.

Formanden henstillede til sommerhusbeboerne ikke at tænde åben ild af hensyn til brandfaren. Der henvises til Læsø Kommunes regulativ for åben ild og afbrænding:

www.laesoe.dk/gfx/brugerupload/Dokumenter/Godkendt_regulativ_for_afbrænding.pdf

Det er fortsat usikkerhed omkring ejerforholdene, og dermed vedligeholdelsen af grøften langs Jenses Jolles nordlige forløb.

Der skal både oprenses med mellemrum, klippes rabat og gennemløbet i rør skal spules igennem. Vi vil bringe det op for NS, når vi skal snakke om trappens genetablering.

Den oprindelige deklaration, ”Partiel byplanvedtægt nr. 3” for vores område er stadig tinglyst på hver enkelt parcel. Det betyder sandsynligvis, at man juridisk ikke er bundet af den ny områdeplan der blev vedtaget af byrådet 13.juni 2005.

Den gamle deklaration skal aflyses, og den ny tinglyses, ellers står ”Lokalplan 0.1 for sommerhusområder” ikke ved magt.

Da der er stor forskel på reglerne for bebyggelse i de 2 planer, bør Læsø Kommune sørge for en lovliggørelse. Grundejerforeningen vil rette henvendelse til Læsø Kommune herom.

Ad. 3. Det udleverede regnskab blev gennemgået af kasseren og godkendt.

Ad.4.  Ingen forslag.

Ad.5. Budgettet for 2014 blev forelagt og derefter godkendt. Kontingent og indskud er uændret.

Ad.6. Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer var på valg, om blev genvalgt.

Ad.7. Bestyrelsessuppleanterne Måns Nilsson og Ingelise Clausen blev genvalgt.

Ad.8. Revisor Sven-Aage Sørensen og revisorsuppleant Jens Vasehus, blev ligeledes genvalgt.

Ad.9. Der var intet til eventuelt, da der var blevet debatteret under de enkelte punkter.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede for dirigentens gode ledelse af Generalforsamlingen.

Formanden bad medlemmerne give besked om ændringer i mail-adresser. Når der er sager af interesse for medlemmerne, vil bestyrelsen sende et nyhedsbrev ud, derfor er det rart med et opdateret medlemsarkiv.

Dagsordenen var herefter udtømt, og Generalforsamlingen forbi, og formanden ønskede god sommer til alle, og på gensyn Påskelørdag d.  4 april 2015 i Læsø Spisehus(Havnecafeen).

 

Bestyrelsen udgøres af:

Morten Juhl                      formand

Poul Christensen              kasserer

Peter Casparij                  bestyrelsesmedlem

Birgitte Jepsen                 bestyrelsesmedlem

Jens Erik Buch-Hansen    bestyrelsesmedlem

 

Referent                                                     dirigent

Jens Erik Buch-Hansen                            Sven-Aage  Sørensen

Referat godkendt af ovenstående personer  5. Maj, og findes underskrevet i foreningens arkiv.

Ordensregler

Det henstilles medlemmerne at respektere følgende:

  • at kvas og grenaffald ikke henlægges eller stakkes på parcellerne af hensyn til brandfaren.
  • at der ikke etableres udvendige belysningsanlæg, udover lyskilder direkte ved/på bygningerne.
  • at der ikke opsættes flagstænger, havenisser, springvand eller lignende udsmykninger, således at området fremstår med sin naturlige vegetation, terræn og beplantning, og ikke ligner en parcelhushave.
  • at evt. beplantning udføres med de naturligt forekommende planter fra området, så området ikke får karakter af hybenrosehave, bambushave eller rhododendronpark. Området er karakteriseret som lynghede, med pil, enebær, birk, asp og fyr.
  • at der ikke henlægges affald ved siden af affaldscontainerne, og at flasker smides i flaskecontaineren. På grundejerforeningens fællesarealer, for enden af vejene eller i rabatterne, må der ikke henlægges affald. Â Rabbatterne slås hvert år med maskine, og parcelejerne har pligt til at beskære bevoksningerne, så maskinen kan komme til.
  • at der ikke henlægges ildelugtende fiske/hummeraffald uindpakket i affaldscontainerne. De tømmes kun een gang om ugen. Tænk på dem der har hus tæt på containerne.
  • at den skiltede maksimale hastighedsgrænse på 30 km/t overholdes.
    at det ikke er tilladt at bruge nogen form for skydevåben, salonrifler, luftgevær eller bue og pil i området, og alle former for jagt er forbudt i hele grundejerforeningens område.

Ordensreglerne er vedtaget med alle stemmer på generalforsamlingen 22.marts.2008.