GENERALFORSAMLINGS-INDKALDELSE 2018

GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN         10 . marts.2018.
v/Morten Juhl, formand
Kristianiagade 20. 1.sal.th.
DK-2100-København-Ø.

TIL MEDLEMMERNE AF GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN

DER INDBYDES TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

PÅSKELØRDAG D.31. MARTS . 2018 . KL. 10.00

Generalforsamlingen afholdes i ”LÆSØ SPISEHUS” i Østerby Havn.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Kassererens fremlæggelse af regnskab for 2017 .

4. Indkomne forslag fra medlemmer og/eller bestyrelsen.

5. Godkendelse af budgettet for 2018 , samt fastlæggelse af kontingent og indskud.

6. Valg af kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant.

9. Eventuelt.

Med venlig hilsen

Morten Juhl

Da vi skal have borde og stole til alle, og køkkenet skal servere kaffe/the/kringle, og et par snitter med en øl/vand undervejs, vil det være rart med en tilmelding. Ring på tlf. 35438313 / 21269525 (formanden) eller på mail:

mortenjuhl@webspeed.dk

GF REFERAT FOR 2017

GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN 03.05. 2017

Download som PDF

REFERAT AF

GENERALFORSAMLING I
GRUNDEJERFORENINGEN NORDMARKEN,

AFHOLDT
Påskelørdag d.15. april 2017 , i Læsø Spisehus, Østerby Havn.

Til stede fra bestyrelsen :

Morten Juhl, formand
Birgitte Jepsen
Peter Casparij
Jens Erik Buch-Hansen

Til stede var 91 medlemmer.

AD DAGSORDENENS PKT 1. Formanden bød velkommen, og foreslog foreningens revisor Sven- Aage Sørensen som dirigent, hvilket forsamling tiltrådte. Dirigenten takkede for valget, konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet, og bad formanden aflægge beretning.

AD DAGSORDENENS PKT 2. Formanden berettede om de ny færgepriser, som gerne skulle komme øen til gavn, med flere besøgende, og et forøget brug af sommerhusene udenfor sæson. Færgepriserne er blevet rimeligere, det er en foreløbig ordning, men der arbejdes på et brobizz-lignende system, som kendes fra Storebælt.
Bredbånd på hele øen bliver nu en realitet, det bliver en sag mellem den enkelte grundejer og udbyderen, men foreningen har tilbudt at videregive generelle meddelelser, via medlemskartoteket, hvis det ønskes. Vi skal holde øje med hvordan udrulningen foregår, da der skal graves i rabatterne i vore veje.
Da vi lige har fået ordnet vores veje, det er ikke helt færdigt endnu, vil vi holde nøje øje med, at der ikke sker graveskader nogen steder.
Postleveringen bliver stadig dårligere for et sommerhusområde, fordi det ikke mere er muligt at omaddressere for mindre end 4 uger. Måske skal vi overveje at nedlægge postkasse-anlæggene på et senere tidspunkt, da de kun blev oprettet i sin tid, efter krav fra P&T, og i stedet få postkasser på de enkelte parceller.
Fældningerne i området mellem D. St. Jolle og Banstensvejen kommer igang til efteråret.
Grøfterne fungerer fint, men hvis vi får meget nedbør i det kommende år, skal vi nok regne med en gennemgravning af alle grøfter i løbet 2018. Efter et opklaringsarbejde hos naturstyrelsen, er det blevet klart, at grøften fra Banstensvejen langs området hvor køerne går er 100% vores, og derfor skal vedligeholdes af os. Tidligere har opfattelsen været, at det var en fællesgrøft, så vi kunne dele udgifterne med Staten, men begge sider af grøften er i vores fællesareal.
Vi kan også få udfordringer på stikvejene til Banstensvejen, Proff. J. Vej og Jenses Jolle, og holder øje med om der skal udbedres hist og her.
Derefter var der et par uddybende spørgsmål, og formandens beretning blev godkendt.
AD DAGSORDENENS PKT 3. Kassereren Jens Vasehus var desværre forhindret i at være tilstede og forelægge sit første regnskab. I stedet forelagde formanden det. På udgiftssiden er den budgetterede udgift til vejvedligehold ikke slået igennem, fordi vejene ikke er færdige endnu, og derfor ikke betalt.
Regnskabet blev godkendt.

AD DAGSORDENENS PKT 4. Der var ingen indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer

AD DAGSORDENENS PKT 5. Budget for 2017 blev godkendt og kontingent og indskud fastholdt.

AD DAGSORDENENS PKT 6. Formanden var på valg og blev genvalgt. Jens Erik Buch-Hansen ønskede at stoppe, og formanden foreslog Lise Skjærlund, Post-Jollen 15, som derefter blev valgt.
Formanden takkede Buch-Hansen for hans energiske arbejde i bestyrelsen.

AD DAGSORDENENS PKT 7. Ingelise Clausen , J. Jolle og Herdis Kristensen Post-Jollen, blev genvalgt som bestyrelsessuppleanter.

AD DAGSORDENENS PKT 8. Revisor Sven-Aage Sørensen blev genvalgt , og Henrik Korsholm genvalgt som revisorsuppleant.

AD DAGSORDENENS PKT 9. Eventuelt. der blev ytret et ønske om en solnedgangsbænk ved trappen for enden af Banstensvejen. Formanden ville gerne snakke med Naturstyrelsen, men det er i deres areal, og vi kan ikke bare sætte en bænk op.

Herefter konstaterede dirigenten, at dagsordenen var udtømt, og han takkede for god ro og orden.

Formanden takkede dirigenten for hans ledelse af generalforsamlingen, takkede for fremmødet og ønskede alle en god sommer.

Jens Erik Buch-Hansen      Sven-Aage Sørensen           Morten Juhl
referent                                        dirigent                                formand